Skal du snart på ferie, og går turen i år til Sri Lanka? Så kan du godt glæde dig til en skøn ferie med smuk natur og vidunderlig mad. Der findes så meget god mad i Sri Lanka, og du har mulighed for at komme helt tæt på lokalbefolkningen og lære om deres kultur og mad. Hvis du gerne vil have nogle gode tips til mad i Sri Lanka, så kan du få det lige her.
Spis mad med de lokale råvarer
Når du skal spise mad i Sri Lanka, så har du mange forskellige muligheder, men en god huskeregel er, at gå efter mad med de lokale råvarer. På den måde kan du smage det ægte mad i Sri Lanka, og komme helt tæt på Sri Lankas kultur. Køkkenet minder meget om det indiske, så du kan forvente meget brug af krydderi og knap så meget kød.
Du har naturligvis mulighed for at finde fastfood og vestlige retter i de store byer, så du kan sagtens finde noget mad, du er vant til at spise. Dog er det lidt mere spændende og eksotisk at prøve noget lokalt, som du ikke har prøvet før. Det vil give dig en oplevelse og udvide dine smagsløg. Måske du finder din kommende livret, hvem ved?
Derfor er krydderierne en stor del af mad i Sri Lanka
Der er mulighed for at finde mange krydderier i Sri Lanka, og derfor bruger de naturligvis også disse krydderier i madlavningen. Mange af deres krydderier er blevet eksporteret til Europa, som har givet os i Europa mere smag i madlavningen.
Så derfor er det en god idé at komme ud og prøve noget af den lokale mad i Sri Lanka, så du har mulighed for at smage det. De laver mange vegetarretter med kartofler eller ris og en masse krydderier. Der er så meget smag i de forskellige retter, at du ikke sidder og mangler kødet, men at du bare nyder retten. På de lokale restauranter kan du også finde en god karryret til under 10 kr., så det er helt sikkert værd at spise lokalt, fordi du kan også spare mange penge ved det.
Tak altid ja, hvis du bliver tilbudt mad i Sri Lanka
Hvis du på et tidspunkt bliver tilbudt mad i Sri Lanka af de lokale, så sig endelig ja tak. Det er noget, de lokale gør for at byde gæster velkomne, og du kan godt risikere at blive tilbudt mad mange steder, hvis du er ude hos de lokale. Det er dybt uhøfligt at sige nej til deres mad, så sig endelig ja tak, men du kan bare spise lidt.
Læs mere om etikette på Sri Lanka her
Det er også en god kutyme at efterlade en smule mad på tallerkenen. På den måde signalerer du, at værten har sørget godt for dig, og at du har fået alt det, du skulle bruge og mere til. Det er sådan nogle ting, der er gode at vide, når du skal spise mad i Sri Lanka.