Hvad ordentlig belysning gør for dit hjem

Lyst hjem

I store dele af året vil det være sådan, at der er brug for noget kunstigt lys for at gøre vores hjem både mere hyggelige og mere praktisk. For det er da virkelig praktisk, at du kan se noget, når du opholder dig indenfor.

Du kan skabe både lys og hygge ved at bruge levende lys, men det er nu nok mest for hyggens skyld, at de bliver anvendt. Skal du have noget lys, som batter noget mere, så må du indrette dig med nogle lamper.

Hav nogle forskellige lamper

Lamper kan have forskellige formål. Nogle lamper kan lyse kraftigt op, og andre lampers primære funktion er at skabe hygge eller at give lys til et lidt dunkelt hjørne af rummet.

Den bedste og mest sunde belysning får du ved at afbalancere flere lyskilder i det samme rum. Hvis du for eksempel har et arbejdslys hen over et bord eller en læselampe ved lænestolen, så bør du for balancens skyld også sætte noget hyggebelysning op andre steder i rummet, som ellers ville ligge i skygge.

Det gør det, at rummet åbner sig og dermed syner større, end hvis du kun lige har tændt den lampe, du skal bruge for at kunne se det, du arbejder med.

Det betyder også noget for dine øjne, at du på den måde får en bedre balance imellem lys og mørke. Det kan være alt for anstrengende for øjnene at skulle skifte imellem lys og mørke. Øjnene har meget bedre af at have et mere jævnt og roligt lys i hele rummet.

Hav også lys i de øvrige rum

Selv om det er økonomisk godt at spare på lyset, så er det altså mest behageligt, at der er lidt lys i det meste af hjemmet, når sollyset er væk. Dels er det mest hyggeligt, og dels er det både praktisk og bekvemt, at der er lys i rummene, når du skal bevæge dig rundt i hjemmet.

Det kan være, at du har installeret nogle sensorer, der reagerer ved at tænde lys, når du nærmer dig. Det kan også være, at du foretrækker at have enkelte lamper tændt rundt omkring i hjemmet.

Tænk også i design

En lampe er en lampe, og dens primære formål er at kunne give dig lys i mørket. Men tænker du også i design, så er det nok alligevel ikke lige meget, hvordan dine lamper ser ud. Lamper er detaljer i indretningen, men det er faktisk nogle vigtige detaljer.

Lamperne kan være med til at understrege en stil, eller de kan tilmed være dem, der sætter stilen. Du kan med lamper ændre hele stilen i et rum, og derfor er valget af lamper måske vigtigere, end du lige regner med.

Vælg gerne nogle fede lamper, der matcher dit hjem eller bare et rum. Det kan være både i farve og stil. Du kan også lade lamperne være nogle, der stikker lidt eller meget af i forhold til resten af din indretning. Det kan være virkelig flot.

Lamper er ikke bare lamper.

Vi anbefaler dig at læse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk