Gør dit soveværelse hyggeligere med et sengebord

Hyggeligt moderne soveværelse

Dit soveværelse er det sted, du kommer hen for at lade op. Det er måske ikke det sted, du bruger mest tid, men det er her, du skal hvile og have ro. For at opnå den ro er det vigtigt, at du holder orden, og at alting har sin plads. Kun sådan opnår du en ubevidst balance, og den balance kan hjælpes på vej med noget så simpelt som et sengebord!

Praktisk eller dekorativt

Der er mange typer sengeborde, og hvad, du foretrækker, afhænger virkelig af, hvad du generelt kan lide. Nogle sengeborde har flere skuffer eller hylder, så du kan gemme bøger, opladere eller rod af vejen, mens andre simpelthen bare er et lille bord, du kan have en natlampe og din telefon på.

Find dit rigtige sengebord

Hvis du vælger at købe et sengebord, så er det en god idé at se på, hvordan du har indrettet til soveværelse. Er det hvidt, klart og minimalistisk? Så får du en fin helhed ved at finde et sengebord, der har samme kvaliteter! Er det derimod mere intimt, fyldt med bløde tæpper på gulv og seng? Så vil du måske blive gladere for noget, der er mere kompakt.

Det er virkelig en smagssag, og hvis du deler soveværelse med en partner, spiller deres mening selvfølgelig også ind.

Der er mange smarte sengeborde, der for eksempel har et hul i skuffen, så ens telefon kan lade op, mens den er ude af syne. Det kan være en god idé at tage hen til en møbelforretning og se, hvad de har, frem for kun at kigge på nettet.

Genbrug

Der er mange fine ting at finde i genbrugsbutikker, og man kan sagtens finde nogle gode sengeborde. I en genbrugsbutik eller på loppemarkeder er det smart, hvis man abstraherer fra fx en træsort, man ikke kan lide, og i stedet fokuserer på designet. Et pænt sengebord i grimt materiale eller i en grim farve kan nemlig males, og på den måde kan du tilføje noget helt unikt til dit soveværelse!

Husk altid at tjekke, at det ikke er et mærkemøbel, før du maler det over.

Gør-det-selv-sengeborde

I forlængelse af dét kommer gør-det-selv sengebordene. Dette betyder ikke, du skal til at finde hammer og søm frem og bygge dit eget, men derimod at du kan tænke ud af boksen og bruge noget, der måske slet ikke var tiltænkt som et sengebord.

Hvis din seng er lav, kan du bruge en puf til at lægge bøger og telefon på. Du kan også skrue en gammel trækasse op på væggen – så kan du putte ting ind i dens side, og du får ikke noget besvær med at støvsuge under den!

Pæne skamler kan også virke helt fantastisk som sengeborde, og så har du altid en ekstra siddeplads, du kan finde frem, hvis du får gæster. Et sengebord kan også være en tæppekurv i træ eller metal, der er blevet vendt på hovedet; det er virkelig kun fantasien, der sætter grænser!

Vi anbefaler dig at læse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk