Det skal du opgradere som det næste i dit køkken

Moderne hvidt køkken med sollys

Enkelte opgraderinger af dit køkken kan være en yderst god investering. Det gælder både med hensyn til at modernisere dit køkken og i forhold til at mindske dit strømforbrug.

Det er særligt relevant for dig, hvis du af praktiske eller økonomiske årsager ikke har mulighed for at lave en gennemgribende renovering af dit køkken. I den situation kan en opgradering af et enkelt element i dit køkken nemlig også gøre en mærkbar forskel.

Det er dog vigtigt at have sig for øje, at der særligt er nogle dele af dit køkken, som er fordelagtige at udskifte. Du kan også finde inspiration hos forbrugerguides.dk.

Teknologiske fremskridt indenfor komfurer

Komfurer er en af de oplagte ting at tage fat på, hvis du har et ældre komfur. Med introduktionen af induktionskogepladen kan man i dag lynhurtigt tilberede sin mad.

Under glasset på en induktionskogeplade er der placeret små magneter, og det er ved hjælp af disse, at gryden eller panden varmes op.

Du bør dog være opmærksom på, at det kan kræve, at du udskifter dine gryder og pander. Dette skyldes, at de skal være lavet af et magnetisk materiale, og det er formentlig ikke tilfældet for dine nuværende gryder og pander, hvis du ikke før har ejet et induktionskomfur.

Derfor kan det også være værd at overveje at investere i et moderne glaskeramisk komfur, hvor du kan fortsætte med at benytte din gamle gryder og pander. Her er der nemlig også sket væsentlige forbedringer både i forhold til energieffektivitet og varmeevne.

Komfurer med glaskeramiske kogeplader er typisk også billigere end tilsvarende komfurer med induktionskogeplader, så det er også værd at tage med i sine overvejelser. Et nyt komfur kan meget vel være et af de bedste steder at opgradere dit køkken, da det er her du benytter en stor del af din tid med at lave mad.

Et nyt køleskab giver energibesparelser og en nemmere hverdag

I et gennemsnitligt dansk enfamiliehus står køleskabet og fryser for ca. 13 procent af elforbruget. Det er altså klart en af de større bagvedliggende poster, når du betaler din elregninger.

Derfor er det heldigt, at man i dag kan skære væsentligt ned på sit køleskabs strømforbrug. Ifølge Forsyningsvirksomhederne kan nogle gamle køleskabe på omtrentligt 300 liter bruge op til 383 kWh om året, mens et nyt køleskab af tilsvarende størrelse kan bruge helt ned til 116 kWh.

Dermed er det muligt at opnå en besparelse på omtrentligt 267 kWh, hvilket svarer til en reducering på næsten 70 %. Omregnet til kroner og ører betyder det, at du kan spare omkring 400-700 kroner årligt afhængigt af den underliggende elpris.

Derudover får du med et moderne køleskab mulighed for at gøre din hverdag nemmere. Nyere køleskabe har funktioner såsom indbygget isterningedispenser, og der findes endda køleskabe, som tager et billede af køleskabets indhold, hver gang du lukker det. Når du er nede at handle, kan du på din mobil tilgå det seneste billede og på den måde se, hvilke ting der allerede er derhjemme i køleskabet, hvis du kommer i tvivl.

Du kan altså med en opgradering af dit køleskab både opnå en væsentlig besparelse på dit elforbrug og samtidigt gøre dit liv nemmere. Det kan man da kalde en opgradering af dit køkken, som giver dig værdi for pengene! Er du blevet inspireret? Ellers kan du blive klogere hos forbrugerguides.dk.

Vi anbefaler dig at læse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk