Er du på jagt efter en ny bolig? Uanset om det første gang at du skal købe et hus eller ej, så er der mange ting man skal være opmærksom på i sin søgen efter et nyt hjem. For ingen ønsker at der er alt for mange ubehagelige overraskelser gemt rundt omkring i det nye hus. Så mens du kigger, er det godt at tjekke om alt virker til at være i orden og finde ud af hvornår større ting vil trænge til en udskiftning. For eksempel er det en god ide at sikre sig at der ikke er skimmelsvamp i boligen eller at taget skal skiftes snart.
Skal der snart nyt tag på?
Ser du på huse af en noget ældre dato, så kan det være en god ide at spørge ind til tagets stand, kvalitet og alder. Normalt set siger man at et tegltag kan leve i 60-80 år, nogle gange længere hvis det har de optimale forhold og er blevet vedligeholdt godt. læs mere her
Hvis taget er blevet udskiftet, så prøv at høre dig frem til om man dengang valgte at genbruge teglstenene eller om alt blev udskiftet. Selvom det viser sig at hele taget blev udskiftet, betyder det ikke nødvendigvis at alt er godt. For nogle gange er nyere teglsten ikke lavet i lige så høj kvalitet som i gamle dage. Derfor kan det også være rart at vide hvilke tegl, der er blevet brugt og hvilken kvalitet de er i. Men uanset hvad er det godt at vide om en mulig udskiftning til nyt tag er indenfor den nærmeste fremtid eller ej. Selvfølgelig vil et nyt tag, der er blevet udskiftet indenfor det sidste årti have lang tid igen.
Selvom man siger at et tegltag kan leve de der cirka 80 år, så har det også meget at sige hvor huset er beliggende. For tagene på de huse der ligger tæt ved hav eller skov er udsat for et større slid. Det samme gør sig gældende for tage som er meget i skyggen. Sådanne forhold er nemlig med til at forkorte levetiden på et tegltag.
Tjek for skimmelsvamp, mens du går rundt
Noget andet der også er godt at holde øje med, er om der er tegn på skimmelsvamp i huset. Man kan nemlig blive frygtelig syg af at leve i et hus, som er angrebet af skimmelsvamp.
Nogle ting man kan være på udkig efter, er hvorvidt der pludselig er små vandpytter indenfor eller om det føles fugtigt. Her er det også en ide at se efter om man kan se tidligere tegn på fugt, for eksempel indtørrede skjolder på væggene.
Prøv også at lægge en hånd på nogle af væggene mens du går rundt. For et tegn på at der er risiko for udvikling af skimmelsvamp, er hvis nogle vægge er koldere end vinduerne. Det skaber nemlig et muligt klima for dannelse af skimmelsvamp.
Ting som en tydelig lugt af fugt og svamp, eller hvis du kan se de grønne og brune pletter, er selvfølgelig også meget reelle indikatorer om at noget er galt.