Så smart kan et køleskab være i dag

smart køkken

Som altid, når udvalget er stort bliver det svært at træffe de rigtige valg. Dette gælder også for køleskabe. Der findes efterhånden mange køleskabe i alle mulige størrelser, prislejder, og med forskellige funktioner og endda farver. De nyeste og mest sofistikerede køleskabe kan du endda tale med. Fremtiden er her endnu ikke helt, men kommer snart.

Inden længe, vil alle madvarer være udstyret med en lille mikrochip. Disse kan allerede printes for så godt som ingen ekstra omkostninger. Det vil bare være en videreudvikling af stregkoden, som også indeholder salgsdato og andre vigtige oplysninger. I modsætning til en stregkode, kan disse mikrochips kommunikere deres oplysninger aktive. Dvs. de kan sende dem til køleskabet.

Køleskabet optager disse oplysninger i sin database og kan derved holde styr på sit indhold. Når en vare nærmer sig forfaldsdatoen, kan køleskabet sende dig en sms.

Valget af det rigtige køleskab kan være svært fordi der findes så mange modeller. Se oversigten her.

Mælken er ved at blive for gammel, tag gerne en liter letmælk med hjem

Sådan en sms har du måske fået allerede, af din samlever. Men fremover kan du også få den slags af dit køleskab. Køleskabet registrerer når mælken er blevet for gammel og sender dig en advarsel. Men køleskabet har også analyseret dine mad- og indkøbsvaner. Dens kunstige intelligens ved at du normalt køber letmælk, og at du køber en liter ad gange, tre gange om ugen.

Og det er kun et lille udpluk af de mange muligheder det nye Internet, Internet 2.0 vil berige vores liv med. Tingenes Internet bliver det også kaldt for. Ideen går ud fra, at alle apparater fremover kan kommunikere med hinanden, og med dig.

Husholdningsapparater der tænker med og hjælper dig med at holde styr på hverdagen kan opfattes som velkommen hjælp. Men det kan også ses som et indtrængen i privatlivet. Du kan nemlig vædde på, at du ikke er den eneste, dine apparater kommunikerer med.

Det svære valg

I dag kan du finde køleskabe til husholdningsbrug i størrelser fra 40 til 400 liter. Noget af det første du skal finde ud af, er hvor stort et køleskab du har behov for. Nedkøling af madvarer er energikrævende. Et for stort køleskab bliver over tiden til en dyr fornøjelse. Hvor stort det skal være afhænger af dine mad- og indkøbsvaner.

Hvis du spiser meget kød, har du også brug for god køling. Kødprodukter og fisk skal du slet ikke opbevare udenfor køleskabet. Noget andet er det med frisk frugt, grønsager og æg. De fleste af disse skal opbevares på temperaturer der ligger over køleskabets maksimale temperatur. I nogle tilfælde kan disse friske varer får en længere levetid hvis de køles ned. Men det kan gå ud over kvaliteten. Fx bliver tomater der opbevares i mørke og nedkølet meget kedelige idet de mister deres aroma og smag.

Det er også grunden til at de fleste billige tomater i forvejen ikke smager af noget. De er udvalgt for deres evne til at holde sig længe under nedkøling, og ikke for deres smag.

Vi anbefaler dig at læse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk