Dyrk dine egne frugter til at lave juice af

frugtjuice

Flere og flere danskere har lagt de usunde vaner på hylden og er begyndt at leve et sundt og fornuftigt liv. Et liv med træning i det lokale fitnesscenter og en tilværelse, hvor sund mad er en naturlig del af hverdagen. Netop den sunde kost, der giver overskud og energi til at klare en ofte travl og krævende hverdag, har fået mere opmærksomhed de seneste år.

Til den sunde kost hører morgenmaden, der er den benzin, der kickstarter vores kroppe hver eneste dag. Og her er det så du kan vælge mellem for eksempel guldkorn, havregryn eller juice. Det er helt sikkert juicen, der er det sundeste alternativ at starte din dag med. Juicen er sund fordi du her får det, som hænger på træerne og kommer op af jorden.

Du får kort sagt alle de gode næringsstoffer, som din krop har brug for. Men det afhænger selvfølgelig af hvordan du laver din juice. Ren frugtjuice skal du kun have i et mindre omfang, da din krop ellers får alt for meget frugtsukker. Men hvis du laver en juice, der kombinerer frugter og grøntsager, så får du det ultimative vitamintilskud at sætte gang i din dag. Du kan også lave en ren grønsagsjuice af for eksempel spinat, selleri og agurk, så slipper du helt for frugtsukkeret.

Juice fra dine egne frugter

Meget af den mad du indtager fra supermarkedet er fyldt med kemikalier og andet skidt, der bare ophober sig i din krop. Fødevareindustrien putter en masse e-numre i de varer der sælges, for at de kan holde sig så lang tid som muligt.

Når du drikker et glas frisklavet grøntsagsjuice nedbrydes industriens kemikalier af de mineraler og vitaminer, som juicen indeholder. Men det er selvfølgelig meget bedre, hvis du helt kan undgå de usunde ting i dine fødevarer.

Det kan du så faktisk også nemt ved selv at producere dine frugter og grøntsager. Har du et lille stykke græsplæne, er det bare at plante et æbletræ. Så kan du gå ud og plukke løs af dine frugter uden at få de sprøjtemidler i kroppen, som helt sikkert ikke er særlig sunde. Det samme med grøntsagerne. Det er ikke særligt svært at dyrke for eksempel gulerødder, spinat og agurker. Der skal bare luges lidt for ukrudt engang imellem.

Med disse hjemmedyrkede frugter og grøntsager bliver din juice simpelthen så sund, som det overhovedet er muligt. Du får et stort skud energi lige inden arbejdsdagen begynder, hvilket helt sikkert gør dig i stand til at yde det allerbedste på arbejdspladsen. Så har du ikke allerede investeret i en juicemaskine og et par frugttræer, så gør det hurtigst muligt. Det vil forandre din hverdag til det bedre.

Kan du nøjes med at drikke juice?

Selvom juice er rigtig godt for din krop, så kan du desværre ikke nøjes med bare at drikke grøntsager. Din krop har blandt andet også brug for fibre, som juice er fattig på. Så det er vigtigt at understrege, at friskpresset juice altid skal betragtes som et supplement til en sund og varieret kost.

Hvordan finder du den rigtige juicemaskine?

Markedet herhjemme bugner nærmest over med juicemaskiner, så det kan være lidt af en jungle at finde den rette maskine. Det handler først og fremmest om, at du finder ud af, hvilket behov du måtte have. Er du typen, der bare kan nøjes med prispresset appelsinjuice, så er det nok at investere i en billig citruspresser. Er du derimod interesseret i at lave en god juice med dine egne frugter, så er det en rigtig god ide at få fat i enten en centrifuge eller en slowjuicer. Begge maskiner laver udmærket juice, men slowjuiceren er noget dyrere end centrifugen. Men du får dog noget ekstra for at investere i en slowjuicer.

Slowjuiceren kværner nemlig mere nænsomt dine frugter og grøntsager. Dermed bliver de iltet mindst muligt, med det positive resultat at flest mulige næringsstoffer og enzymer bevares intakte i juicen. I en centrifuge går det meget stærkere, hvilket betyder, at saften i frugter og grøntsager slynges ud ved høje omdrejninger med det resultat, at juicen iltes meget mere end i slowjuiceren.

Er du til juice eller smoothie?

Dyrker du dine egner frugter eller grøntsager, vil de som udgangspunkt være sunde, næsten uanset hvordan du indtager dem. Der er dog lidt forskel på, om du nøjes med at drikke juicen som den er, eller tilsætter ting, der giver dig kalorier.  En smoothie er et godt eksempel på, hvordan du kan bruge dine hjemmedyrkede frugter på en rigtig lækker måde.

En smoothie er typisk en frugtdrik, hvor i der tilsættes is og mælk. Det betyder, at smoothien er noget tykkere end den rene frugt- og grøntsagsjuice. Men en smoothie er ikke tykkere, den er også mere usund, da den er mere sukkerholdig. En smoothie laver du typisk i en blender og er en virkelig god ting som for eksempel dessert. Som morgenmad er det nok ikke lige det sundeste valg, du kan foretage dig.

Vi anbefaler dig at læse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk